Friday, December 28, 2007

Kuala Lumpur

Netop ankommet til Kuala Lumpur - eller KL, som det hedder på asiatisk. Billedet er vist heller ikke til at tage fejl af; udsigten til Petronas Towers fra hotellet er enestående. Nå, vi smutter en etage op på 33. for at kaste et blik på pool'en...





Wednesday, December 26, 2007

Jul i Singapore II

Så er 24. & 25. december overstået og julen i Singapore lakker mod enden. Desværre, for det har været nogle virkeligt gode dage. Line's søster Henriette samt hendes veninde Lise har været her fra den 19. december til i dag. De brugte Singapore som en slags mellemstation mellem Australien, hvor de har studeret i efteråret, og New Zealand, som de netop er fløjet afsted til. Vi gjorde hvad vi kunne for at vise Singapore fra sin bedste side. Vi var blandt andet på den meget berømte Long Bar på Raffle's hotel; stedet hvor Singapore Slings vist blev opfundet:





Vi fik en enkelt Sling hver, og fortsatte derefter til julebuffet på Oriental Hotel. Ikke dårligt! Henriette og Lise var i hvert fald helt modne på at skifte backpacker-tilværelsen ud med et liv som expat. Selve juleaften var i øvrigt også en spøjs oplevelse. Efter en fantastisk julemiddag med kølige velkomstdrinks på terrassen (se video'en fra den 24. dec) stod den på Orchard Road. Der var fuldstændigt proppet med mennesker - faktor 10 ift. det sædvanlige menneskehav.


Vi skred hurtigt (så hurtigt som det nu kunne lade sig gøre); hjem til "hulen" på Evelyn Road...

28. december til 1. januar tager vi til Kuala Lumpur. Det skal blive rart at se noget andet end Singapore. Nogen gange er det bare for meget med al den pænhed og orden - hvilket dog ikke har afholdt os fra at booke et ret så luksus-præget værelse på Traders Hotel lige overfor Petronas Towers. Det glæder vi os til.



Monday, December 24, 2007

Julefest i Singapore

Så er der nyt på bloggen. En festlig video fra lejligheden på Evelyn Road.

Mens video'en blev uploadet var vi et smut på Orchard Road. Vi kom dog "hurtigt" derfra igen, for halvdelen af øens beboere havde tilsyneladende fået samme idé som os. Vi var nærmest fastlåste i menneskehavet, og skyndte os hjem til den gatede condo igen. Her er der fred og ro!